Vores Hytte

Dette løste jo imidlertid ikke behovet for en ordentlig hytte. Vi prøvede mange forskellige muligheder for at skaffe penge til en byggefond: indsamling af aviser og flasker, anbringelse af mælkekarton-sparebøsser i hjemmene, talrige bankospil m.v., men det hele så alligevel temmelig håbløst ud. Pludselig i sommeren 1982 kom løsningen. Kommunen havde fået en henvendelse fra Mellemfolkeligt Samvirke, som gerne ville lave en international arbejdslejr i 3 uger i juli 1983. Vi fik tilbudt at måtte udnytte denne gratis arbejdskraft til bygning af en ny hytte, og især Poul Feldvoss og Per Kleis Bønnelycke som medlemmer kommunalbestyrelsen og Torben Christensen og Svend Olsen fra Kulturforvaltningen støttede os meget. Arkitekt Torben Marcussen fra Teknisk Forvaltning, udarbejdede tegninger til en ny hytte og foreslog, at vi anvendte "0-energi-elementer" fra Superfos. Vi forhandlede en fornuftig pris med Superfos om basishuset, og vi fik indkøbt døre og vinduer, tagplader og materialer til el- og vandinstallation. Det blev naturligvis et meget større beløb end vores opsparede småpenge på 40.000 kr., som kun rakte til momsen! Det lykkedes os at finansiere byggeriet ved gaver fra:

• Lions Club 10.000 kr.
• Sct. Georgsgilderne: 3.000 kr.
• Tårnby Kommune 16.000 kr.

og endelig optog vi med lidt rystende hånd et lån i Amagerbanken på 100.000 kr. De firmaer vi handlede med, var uhyre velvillige med priserne, når man hørte om vores projekt for spejderne. Der sidder mange gamle spejderledere i gode stillinger rundt omkring, og ingen af dem har glemt deres spejdertid. I februar 1983 afløste Karl-Erik Frandsen som grupperådsformand, så der kunne blive mere koncentration omkring hyttebyggeriet. Den første uge af juli 1983 blev spejdergrunden pludselig fyldt op med materialer i store dynger. Da jeg så det og blev klar over, at der lå alle spejdernes surt opsparede midler samt alle de penge, vi havde lånt i Amagerbanken, må jeg indrømme, at jeg blev noget betænkelig. Kunne vi overhovedet magte opgaven? Tre uger senere havde vi svaret. Vi klarede den, ikke mindst fordi Kurt Clemmensen brugte hele sin sommerferie på projektet og konstant overvågede og deltog i arbejdet. 22 fortræffelige unge mennesker fra hele verden - anført af en dygtig projektleder fra Mellemfolkeligt Samvirke - udførte et meget fint stykke arbejde, så på denne tid stod huset der med tag, døre og vinduer, vand og kloak, men der manglede skillerum og gulve. Takket være stor velvilje fra tømrermester Lynge Pelsen fik vi materialer til skillerum og luft. Gulvbrædderne fik vi for en symbolsk pris fra Junckers Savværk i Køge. I efteråret og juleferien 1983 klarede gruppen ved en fin indsats fra spejdere, ledere, klanen og en lang række forældre at få gjort hytten helt færdig, således at der den 28. januar 1984 kunne foretages den officielle indvielse med borgmester Torkild Feldvoss i spidsen. Det var en stor dag i KLØVER/OLE WASS' lange historie og den blev afsluttet med en vældig fest om aftenen og den halve nat." Det kan til Villy Christensens beretning tilføjes, at han efter at have fuldført byggeriet lod sig vælge som præsident for en Støtteforening (som han selv havde fået ideen til). Meningen var, at Støtteforeningen systematisk skulle samle penge sammen med henblik på at afvikle det store lån til Amagerbanken. Også denne opgave lykkedes langt over forventning. Til nytår 1989 kunne Støtteforeningen med en glad og lettet præsident i spidsen indfri hele restgælden til Amagerbanken 5 år før tiden. Efter veludført gerning trak Villy Christensen sig i april 1989 tilbage og overlod det ærefulde embede som præsident for Støtteforeningen til Karl-Erik Frandsen.