Kløver
Hovedkilden til historien om KLØVER's oprindelse er den beretning, som Tove Suhr (senere Mølck) skrev til KLØVERBLADET i marts/april 1967 i anledning af gruppen 25 års jubilæum. Tove fortæller: "Jeg var i 1942 Blåmejsefører i Amager Trop, men da troppen var meget stor og stod for at skulle deles, blev den delt således, at jeg fik lov at beholde alle mine Blåmejser, og de dannede så KLØVER troppen. Til at begynde med var det en ren Blåmejsetrop, men det varede ikke længe, før de ældste Blåmejser rykkede op og dannede de to første patruljer "Robin Hood" og "Shawano". Vi havde også dengang besvær med at finde et lokale, husk det var i 1942 altså under krigen, og de fleste kældre blev brugt til beskyttelsesrum. Jeg husker endnu tydeligt, hvordan tropsrådet og jeg gik fra hus til hus flere søndage og ringede på og spurgte, om de dog ikke skulle have et lille kælderlokale ledigt. Langt om længe kronedes anstrengelserne med held, og vi fik vort første lille lokale i Badensgade og vi var naturligvis ovenud lykkelige over at få husly. Her havde vi så til huse i godt 2 år, hvorefter vi fik et dejligt lokale på Willumsvej. Det var ikke altid lige nemt at holde møde i de år, da vi jo jævnligt havde luftalarm, og det var næsten altid, når vi havde Blåmejsemøde, og så gjaldt det for os om, at Blåmejserne mærkede så lidt som muligt, så vi læste og legede ekstra med dem." Troppen voksede hurtigt. I januar 1943: 38, januar 1945: 57 og januar 1946: 77 spejdere. Efter krigen fik troppen en hytte i Remisevænget. Den fik de foræret, da de store flygtningelejre på Kløvermarken blev nedlagt, og den eksisterer nu som "Lille Hytte" på Glamsbjergvej. Mange piger oplevede troppen og flokken på ture og lejre. En trofast forældrekreds hjalp til, når vi bad om hjælp til lejre og fester. (Tænk hvor mange hjemmebagte kager, der er spist i de forløbne mere end 50 år!) "Wims" (Bodil) der blev spejder i oktober 1963 fortæller, at det var en kold hytte i Remisevænget og at den måtte flyttes, da Urbanplanen skulle realiseres. Den blev rullet til Andreasvej/Glamsbjergvej den 14. april 1965. Hytten lå nu i dejlige grønne omgivelser, men det hele var noget primitivt. Et toilet med det poetiske navn "Trine", var mange gange væltet, når vi kom derned. Et tænd/sluk-ur sørgede for el-varme, når der var møder.
Ole Wass Gruppen
Ole Wass Gruppen hed i sine første 20 år "Sundby Divisions 5. Trop".Troppen blev stiftet den 11. december 1947, men de nærmere omstændigheder kendes ikke. "5. Sundby" havde heller ingen hytte, men klarede sig med mødelokaler på skoler og andre steder, og i 1956 løb en tropsfører med de opsparede midler, så det var et stort held, at troppen i 1961 fik overdraget "et faldefærdigt hus, der havde været udsat for hærværk" kvit og frit fra en fritidsklub, der ophørte med at eksistere. Huset lå på hjørnet af Englandsvej og Sundbyvestervej.Troppen fik samlet en del penge sammen blandt andet ved avisindsamlinger og reparerede huset for 4.000 kr. i 1961/62 (det var mange penge dengang). Fornøjelsen var dog kun kort, for i efteråret 1966 blev lejemålet opsagt, da Københavns Kommune skulle bruge grunden til bygning af et kollegium."Bingo" (Lars Bang Petersen) fortæller: Den 7/4 1965 mødte jeg op på hjørnet af Englandsvej/Sundbyvestervej, hvor nu Socialt Kollegium og Sundby Algård ligger. Her lå hytten i vejkanten med åbne marker mod syd og her mødtes 30-35 drenge i Puk og Rachsas ulveflok. Hjemvejen gik af Irlandsvej, der endnu ikke på dette tidspunkt var asfalteret. "Efterhånden kom 3/4 af gruppens medlemmer fra Tårnby kommune, så tropsledelsen ansøgte kommunalbestyrelsen i Tårnby om lov til at leje en grund ved Andreasvej, hvor der i forvejen lå en anden spejderhytte, nemlig KLØVER's.Kommunen afslog dog ansøgningen med den begrundelse, at der på arealet skulle anlægges en motorvej til Lufthavnen. Det var imidlertid så heldigt, at Københavns Amt ejede nabogrunden: Glamsbjergvej 20, og amtet var ikke så bange for motorvejen og lejede grunden ud til os."Bingo": I de sidste dage af 1966 blev 5. Sundbys hytte på blokvogn flyttet til fra Englandsvej til Glamsbjergvej - i rundingen, hvor der nu er autoværksted/forhandler."Tropsledelsen fik støtte fra Tipsmidlerne til flytning af hytten, og samtidig søgte man korpset om tilladelse til at flytte fra Sundby til Amagerland division. Tilladelsen blev givet, og troppen fik navnet Ole Wass efter en berygtet kaperskipper fra Dragør under Napoleonskrigene. Han blev født i 1768 og hans mor var fra Dragør og far fra Skanör. I 1795 blev han byforstander (svarer omtrent til vores dages borgmester) i Dragør og skipper på båden "Laxen", der havde 1 kanon og 12 mand. Han løste kaperbrev den 22/12 1807 under krigen mod England, hvorefter han bragte stor rigdom til Dragør og sig selv ved at opbringe de engelske handelsskibe, der sejlede gennem Øresund.
Kløver Ole-Wass
I 1973 blev Det danske Spejderkorps og Det danske Pigespejderkorps forenede, så det var naturligt, at man indledte et samarbejde mellem de to grupper. Den første fælles sommerlejr mellem KLØVER og OLE WASS (KLOW) gik til Hanebakkerne i Rold Skov i 1975. I 1979 blev Villy Christensen formand for KLØVER og en af hans første gode gerninger var at renovere KLØVER's hytte. Den manglede helt isolering og strålevarmeovnene i loftet var ved at sætte ild på hytten. Sammen med et team af fædre rev de al indmad ud af hytten, isolerede loft, gulve og vægge og byggede det hele op igen. Ole H. Andersen, der var formand for OLE WASS, hjalp med en ny el-installation, og spejderne malede og lakerede. Villy beretter: "OLE WASS gruppen gik samtidig og forbedrede lidt på deres hytte, men det viste sig endnu mere håbløst. Pigehytten var kommet i brugbar stand, men drengehytten var håbløs. Vi havde kun vand om sommeren på grunden, så "toiletterne" var "med træk og spand". De to grupper var ved at finde ud af, at man kunne have glæde af at arbejde sammen i det daglige, og især ved turarrangementer og lignende var det en fordel med fælles planlægning. Til gengæld var det en større opgave for de to kasserere bagefter at finde ud af regnskaberne. Fra 1979 begyndte vi at forberede en formel sammenlægning. Gennem grupperådsmøder sikrede vi os forsigtigt forældrenes tilslutning til, at drengene og pigerne kunne være sammen. I dag siger man: "ja naturligvis", men det var slet ikke så selvfølgeligt dengang. Da tilslutningen var på plads, udarbejdede vi omhyggeligt fortegnelser over, hvad der tilhørte hver gruppe i tilfælde af, at vi senere måtte opgive af forblive sammen. Vi fejrede "forlovelse" ved den fælles gruppefest i 1980 og '"bryllup i 1981 (og Villy blev valgt som gruppestyrelsesformand for den forenede gruppe). Heldigvis gik det hele godt, og vi fik en stor og livskraftig gruppe ud af det. Efter bare et halvt år havde det også været umuligt at skille grupperne igen.
Rigtige Toiletter
I 1981 fik vi bevilget 28.000 kr. af kommunen til udbedring af hytterne. Vi købte en gammel portvagt i Lufthavnen for en rimelig pris: 10 pilsnere. Verner Nielsen kunne skaffe VVS materialer til gode priser, så der kunne laves toiletter og blive indlagt vand for de bevilgede midler. Det første, der skulle ske, var at hente bygningen i Lufthavnen. Verner kunne låne en bil med kran, så transporten gik smertefrit. Fulde af optimisme kom vi til Glamsbjergvej lørdag lige før frokost: nu skulle vi bare lige læsse af. Men lige meget, hvad vi gjorde, så var kranen for lille til, at den kunne løfte huset af vognen. Vi arbejdede hele lørdag eftermiddag, søndag formiddag og søndag eftermiddag, og det eneste vi havde fået ud af det var, at huset stod halvt på bilen og halvt på en pæl, så vi kunne ikke komme ud af stedet. Verners firma skulle bruge bilen mandag morgen, så panikken bredte sig. Heldigvis kendte Kurt Clemmensen en vognmand med en stor kran. Ham fik vi overtalt til at hjælp os. Det tog ham 10 minutter og han stillede huset præcist der, hvor vi ville have det, og hvor det stadigvæk står som en velfungerende toiletbygning.