Hytten på Glamsbjergvej havde efterhånden fået så mange skrammer at en gennemgående renovering var nært forestånde. I det tidlige forår 2011 blev det besluttet at samle en flok frivillige og arbejdsomme forældre til at yde en hjælpende hånd.
Vi stod med opgaven at gulvet skulle skiftes, da der flere steder var trådt igennem gulvet, og andre steder gyngede gulvet så meget at skabe og andre ting som stod på gulvet var ved at vælte. Jannie tog kontakt til Johannes Fog fonden i Lyngby, for at komme i betragtning til en sum penge til arbejdet. Kløver Ole Wass siger mange tak for tilskuddet på de 15.000,-. Arbejdet med gulvet blev afsluttet i februar 2012.
Ved beslutningen om udskiftning af gulvet, bestemte vi også at skifte vores køkken, som primært bestod af 2 elementer af en type, og nogen af en anden osv. Mildest talt, så trængte det rigtig meget. Vi har monteret nyt køkken samt nye hårde hvidevare, for at give hytten et løft. Hold da op! Det er blevet super flot og alting fungerer.
Her er det fine resultat:
Men..... under arbejdet konstaterede vi fugt under det gamle gulv, og fandt endnu en opgave som skulle løses omgående. Husets faskiner var brudt sammen og kunne ikke trække en almindeligt dansk regnskylle. Gang i gravemaskinen og ned med nye faskiner og belægningen rettet op foran hytten, da der var bagfald.